Vi har stor ekspertise med at udpege risikotræer
Har du behov for en professionel risikovurdering af træer? Så er vi det rette sted at søge hjælp. Hos WoodCare har vi stor ekspertise med at vurdere, om træer udgør en risiko for mennesker, dyr eller for eksempel huse. Vi servicerer private og erhverv i blandt andet Aalborg, Hals, Støvring, Nørresundby og resten af Nordjylland.
Vi har eksisteret siden 1998, men har mere end 30 års erfaring inden for faget. Det er din garanti for, at vi leverer en professionel og kompetent sikkerhedsvurdering. Samtidig er det din garanti for en tryg og sikker træfældning, hvis du ønsker, at vi skal fælde et eller flere risikotræer.
Træets alder, sygdom eller skader kan medføre en risiko
Vi tilbyder risikovurdering af træer, som udgør eller potentielt kan udgøre en risiko på grund af alder, sygdomme eller skader. Det kan være nødvendigt at fælde eller beskære et træ, hvis det udgør en fare for mennesker, dyr, køretøjer eller bygninger.
Det er altid træets ejer, som har ansvaret for, at træet ikke er til fare. Det kan føre til større erstatningskrav, hvis et træ forårsager personskade. Det fritager ikke ejeren for ansvar, at træet så sundt ud og ikke virkede farligt.
Vi tilbyder risikovurderinger året rundt, hvis der er behov for det. Dog er det bedst om sommeren eller det helt tidlige efterår, hvor eventuelle svampe viser deres frugtlegemer.
Vi råder og vejleder, hvis vi vurderer, at der er en risiko. Vi udfører gerne den efterfølgende træfældning eller beskæring samt øvrige tiltag, hvis du ønsker det.
Få et uforpligtende tilbud på risikovurdering af træer
Kontakt os gerne, hvis du vil høre mere om vores ydelser. Vi tager gerne en snak om dine ønsker og behov samt om dine observationer. Herefter kan vi lave et uforpligtende tilbud på risikovurdering af træer, ligesom vi kan give et overslag på fældning og beskæring.